Der er tradition for, at fodboldklubberne i de to bedste ligaer i Danmark laver busture til udebanekampe. I Hobro IK er udebaneturene langt i hænderne på fanklubben Hobro IK Support, og dette vil nu blive suppleret af et nyt initiativ. Klubben har nemlig besluttet at forsøge sig med busture til hjemmekampe, og første tur finder sted på fredag den 11. september, hvor AGF gæster DS Arena. For blot 99 kroner vil det være muligt for nordjyder at stige på en særlig fanbus i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg og derfra køre direkte til kampen på DS Arena.