Region Midtjylland er tildelt titlen Europæisk Gastronomiregion 2017. Det betyder, at der er stor international opmærksomhed om gastronomiske og madkulturelle oplevelser i hele Østjylland, også i Norddjurs Kommune. I den forbindelse har Norddjurs Kommune Erhverv inviteret til informationsmøde 27. april i Kattegatcentret. Har man en idé til en anderledes madoplevelse for borgere og turister, eller er man bare nysgerrig, er man velkommen til mødet. Målet er at inspirere til nye samarbejder og nye aktiviteter og events, der fortjener en plads i det store program.