Der er kortere skoledage i sigte for eleverne på Randers Kommunes folkeskoler. Efter at forvaltningen har orienteret skolebestyrelserne på Kommunens folkeskoler om muligheden for at søge om kortere skoledag for elever på mellemtrinet og på udskoling, har 11 skoler søgt om kortere skoledage for i alt 111 klasser. Det svarer til knap halvdelen af klasserne på de to trin. Børn og Skoleudvalget har indstillet til byrådet, at ansøgningen godkendes for alle klasser.