De 12 borgmestre i Business Region Aarhus har netop vedtaget to tiltag, der gør det lettere at være erhvervsdrivende i Østjylland.
 
Fremover skal entreprenører først stille økonomisk sikkerhed for en arbejdsopgave for en kommune, når entreprisesummen overstiger 1.000.000 kr.
 
Desuden vil Business Region Aarhus, i samarbejde med Dansk Byggeri, arbejde for at virksomhederne får lettere ved at komme af med affaldet på genbrugspladserne i hele Business Region Aarhus.