Skuespiller Mads Wille, der har en bærende rolle i forestillingen, har pådraget sig en hjernerystelse. På Randers EgnsTeater håber de, at Mads snart kommer ovenpå igen, og at han på et senere tidspunkt kan vende tilbage med forestillingen.
Peter Westphael, teaterleder på Randers EgnsTeater, siger:
”Vi er i stedet så heldige, at kunne præsentere ”Mastermind” i Randers Ugen. Et underholdende og humoristisk show, med den psykologiske entertainer Niels Krøjgaard, som på en mageløs måde forandrer vores syn på, hvad der er muligt!”. 
 
Mind Control
Niels Krøjgaard har tidligere, med stor succes, lagt vejen forbi Randers EgnsTeater, og med ”Mastermind” kan publikum forvente et underholdende, tankevækkende og fascinerende show, der vil få dem til at sidde i åndeløs spænding og glemme tid og sted. Niels Krøjgaard er en tryllekunstner, uden rekvisitter. Med enestående intuition og psykologisk indsigt kan han forudse, hvordan bestemte personer vil reagere i en given situation. Publikum vil se eksperimenter, de troede ikke var mulige, blive udført for øjnene af dem. Med ”Mastermind” vil stemningen i teatersalen fyldes med spænding og latter og publikum vil sidde tilbage forbløffede, forbavsede og rigtig godt underholdt!