Tirsdag 16. august kan du blive del af et stort historisk fakkeloptog
Randers står på 1000 års historie. Kom og gør den levende med fakler, når vi sammen i RandersUgen bygger byens syv bogstaver og sætter ild til D’et i RANDERS tirsdag den 16. august.
Lyt med da Radio Alfa havde besøg af Museumsinspektør Karen Buch Dubery
Vi mødes enten ved Kulturhuset til en børnevenlig byvandring kl. 20 eller ved Håndværksmuseet til historisk byvandring for voksne kl. 20. Turen går til Rådhustorvet, hvor vi kl. 21 får udleveret fakler og går i et fælles fakkeloptog til Justesens Plæne. Her mødes vi og danner et stort flammende D.
Arrangementet indgår som en del af kommunens event De 7 værker, som bl.a. har været omtalt i lokalaviserne. Formålet er sammen med borgerne at få skabt 7 gigantiske fotoværker for hvert bogstav i navnet RANDERS. Hvert bogstav repræsenterer en værdi for Randers, og Museum Østjylland har fået tildelt bogstavet D, der skal symbolisere HISTORIE. Foto af det lysende D bliver taget med drone Ved Justesens Plæne.