I dag og i morgen om aftenen og om natten vil der blive lagt ny asfalt i krydset Vestervold og Tørvebryggen i Randers. Også en del af højresvingsbanen fra Grenåvej til Randersbro får ny belægning.I forbindelse med arbejdet vil T-krydset Vestervold og Tørvebryggen/Jernbanegade være spærret for trafik i alle retninger, og der vil være skiltet med omkørsel for bilister via Vestergade, mens tung trafik bliver ledt uden om byen via Ringboulevarden. Arbejdet står på mellem klokken 20 og tre om natten. På Grenåvej begynder arbejdet klokken 18.