Oplægsholder er Hanne H Hansen. Hun har en som baggrund kemiingeniør og er pt. under uddannelse til Natur- og kulturformidler.
”Det er mit ønske med dette foredrag at lægge en anden vinkel på temaet, end en naturvejleder eller en historiker ville gøre. Både min kemiingeniør og min natur- og kulturformidler baggrund vil komme til syne i foredraget. Jeg vil have min opmærksomhed på, hvordan vi som samfund og Randersborgere gennem tiderne har ændret vores opfattelse af industri og natur, og hvordan det afspejler på den måde, vi anvender området omkring Gudenåen på i dag,” siger Hanne H. Hansen.
Naturcenterleder Helle Marie Taastrøm fortsætter:
”Jeg kender Hanne fra hendes arbejde på Naturcenteret som frivillig og senest en praktikperiode i forbindelse med hendes studium. Det bliver interessant for mig at høre, hvordan en oplægsholder med en anden baggrund end min egen ser på udviklingen af området omkring Gudenåen.”
 
Fortid og nutid mødes
Foredraget starter med en kulturhistorisk gennemgang af udviklingen fra dengang, der for alvor kom skred i industrien i Randers, og frem til 1970’erne med lukning af flere markante virksomheder. Anden halvdel vil omhandle forvandlingen fra industriområde til den bynære naturoase, som området er i dag. Undervejs kommer foredraget ind på de strømninger i samfundet, der har været med til denne udvikling.
”Da jeg ikke er født i Randers, har det været en spændende udfordring at arbejde med dette foredrag og derigennem at komme tættere på Randers By´s historie. Jeg glæder mig meget til at holde foredraget og sætte ord på, hvordan fortid og nutid mødes i det naturskønne område, som i dag ligger lige udenfor byens centrum,” siger Hanne H Hansen.
Undervejs er Naturcentret vært ved en kop kaffe/the.