En taxatur endte i går kl. 14.53 på Randers Politistation for en 42-årig mand, da han ikke kunne betale chaufføren. Den 42-årige prajede en taxa på Sjællandsgade i Randers, men efter omkring 20 minutters kørsel meddelte han ifølge taxachaufføren, at han ikke kunne betale. Det fik chaufføren til at lægge turen forbi politistationen. Her fik betjentene en snak med både chaufføren og passageren, der erkendte, at han ikke havde mulighed for at betale. Han blev derfor sigtet for bedrageri.