Der opstod til morgen brand på Assentoft kro.

Branden opstod i kroens værelsesfløj, hvor der var brand på 1. sal.

– Vi fik meldingen klokken 7.33, fortæller Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Beredskab og Sikkerhed.

Ingen mennesker er kommet noget til, oplyser han.

Beredskab og Sikkerhed har to slukningstog fra Randers ved Assentoft Kro.

I samme ombæring er brandstationen i Langå aktiveret, hvis der skulle opstå en situation med brand i Randers, oplyser Kasper Sønderdahl.