I Randers skal kommunes økonomiudvalg i dag behandle det mulige salg af Verdo`s elnet i Randers til energiselskabet Eniig.

Udvalget skal tage stilling til om Randers Kommune skal anvende sin forkøbsret til el-nettet i Randers, og om man vil godkende salget af el-nettet i Randers.

På forhånd indstiller forvaltningen at byrådet frasiger sig at anvende forkøbsretten til Randers El-net A/S og at byrådet godkender salget til Eniig.

Men den indstilling bliver hårdt kritiseret af Velfærdslisten, som ikke mener at sagen er tilstrækkelig oplyst.

Indstillingen er uforsvarlig, lyder det fra listen.