Ansatte på ungdomsuddannelserne FGU Østjylland må ikke drikke cola i frokostpausen – det er fyringsgrund.

Dog erkender FGU-direktør Kim Kabat, at den udmelding er for skarp og vil formulere nye sanktioner.

Men cola-forbuddet står ved magt, skriver DR Østjylland.

Eleverne må ikke drikke colaer i pauserne, og derfor skal de ansatte hos FGU Østjylland være rollemodeller.

Det har dog aldrig været et problem, at ansatte drak læskedrikke i frokostpausen.

FGU Østjylland har skoler i Randers, Hadsten, Grenå og Ryomgård.