For et år siden vedtog Byrådet en nedskreven indsat mod radikalisering og negativ social arv – og det har vist sig, at der ikke er problemer her i kommunen, viser en rundringning til de involverede parter hos kommune og politi

 

“Selvom der kun har været et par sager, kan der komme flere i fremtiden. Og med en nedskrevet manual er kommunens ansatte klædt på til at håndtere radikalisering af enhver art og social negativ kontrol som man ser i æresrelaterede situationer”.

Dette var baggrunden for at man på den daværende regerings opfordring søsatte en nedskreven indsats. Her et år efter fortæller både kommunen og politi, at der stort set ikke er problemer i Randers.

“Vi har fulgt udviklingen, og der har ikke været det store. Der var lige sagen med gravstenene i november”, fortæller Lene Gorm Jørgensen, der er formand for den styregruppe, der står for koordineringen af indsatsen.

Hærværket mod gravstenene var sagen fra den jødiske gravplads på Østre kirkegård, hvor stort set samtlige gravsten var blevet overhældt med grøn maling. Her er to personer efterfølgende blevet anholdt med kontakt til det højrenationalistiske miljø – Den Nordiske Modstandsbevægelse, også kaldet Nordfront.

“Men vi har ellers ikke fået nogle henvendelser i styregruppen men der skal fortsat være en bevågenhed”, mener Lene Gorm Jørgensen.

Hun fortæller, at det har hjulpet de forskellige faggrupper, der er involveret at de har en manual.

Mohammed Osman der er vejleder i UUR (Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers) fortæller, at man har haft en henvendelse om negativ social kontrol og den er der blevet fulgt op på. Han kan dog ikke udtale sig om den konkrete sag.

“Det var en henvendelse, vi fik i december. Og nu kan vi så koordinere bedst mulig, fordi vi har en handlingsplan og kan sætte ind de rigtige steder”, fortæller han.

Det var ikke en bekymring fra en borger, der lå til baggrund for henvendelsen, men den unge selv der henvendte sig til kommunen via sin sagsbehandler.

“Nu er jeg jo ikke ekspert på området, men jeg benytter mig at de redskaber, vi har fået. Vi har ikke før haft henvendelser om bekymringer, og vi har som sagt kun haft en henvendelse, siden vi begyndte at måle. Men en hændelse er en hændelse for meget – der skal helst ikke være nogen i den ideelle verden”, siger han og vurdere derfor, at der ikke er problemer i Randers.

Men han er glad for, at man på baggrund af handlingsplanen, nu er mulighed for at drøfte, hvis medarbejdere i kommunen har bekymringer.

“Det kan jo være, at man oplever, at en ung ikke vil med på studietur. Men hvis det er den unges eget ønske, er det jo svært at se, hvor den uvilje kommer fra. Er det eget valg eller ligger der noget andet bag. Nu kan vi handle på det”, siger Mohammed Osman.

 

Dækker bredt

Det er en linje, der er lagt fra regeringen side, som Randers har fulgt op på. Radikalisering kan være alt lige fra radikale højrefløjshandlinger til rekruttering til Islamisk Stat.

Negativ social kontrol dækker i mange tilfælde over æresrelaterede konflikter i familier med anden etnisk baggrund end dansk, men kan også foregå i etniske danske familier. Som man for eksempel kan se ved overdreven religiøs eller politisk indflydelse.

“Radikalisering kan være en kortere eller længerevarende proces, og er forskelligt fra person til person”, siger hun.

Kommunen har en hjemmeside, hvor bekymrede borgere kan henvende sig – direkte til kommunen eller til forebyggelsessektionen i Østjyllands Politi.

 

Kommune og Politi i samarbejde

Indsatsen håndterer bekymringer fra borgere eller medarbejdere. Randers kommunes særlige indsats med antiradikalisering og negativ social kontrol varetages af et tværfagligt mødeforum bestående af afdelingsledere inden for fagområderne social, arbejdsmarked, børn og skole. Mødeforummet har ansvar for at håndtere og fastlægge proceduren i forbindelse med konkrete bekymringer om eller tilfælde af radikalisering og negativ social kontrol samt sikre vidensdeling i Randers kommune om området.

Borger kan henvende sig til kommunen via kommunens hjemmeside eller kan henvende til Østjyllands Politis forebyggelsessektion. Begge steder vil man tage bekymringerne alvorligt, og man bliver ikke yderligere indblandet i sagen.

Hos Østjyllands Politi fortæller politikommissær Allan Aarslev, der er leder af forebyggelsessektionen, at der det sidste år kun har været mellem to og fire eksempler med radikalisering i Randers, og det er derfor ikke det store problem.

“Der var den sag om hærværk på den jødiske gravplads, som alle har hørt om via medierne. Og det er en sag, vi har taget hånd om. Men jeg kan ikke udtale mig mere om det, da det er en straffesag og ikke ligger hos mig”, siger han.

“Men vi tager gerne imod henvendelser fra borgerne, hvis de har en bekymring. Vi tager alle henvendelser alvorlig, for truslen er reel indtil det modsatte er bevist”, sagde han sidste år til Din Avis.

Han vil ikke udtale sig om de andre sager der har været henvendelse om.

Hos Østjyllands Politi har man i mange år arbejdet med radikalisering set i lyset af de mange terrorangreb Europa har set de sidste fem år – men også længere tilbage. Og Allan Aarslev er glad for at der nu kommer konkrete arbejdsredskaber i Randers også.

“Men min opfattelse at radikalisering ikke er et problem i Randers – det er mere i Aarhus, vi arbejder med det problem”, siger Allan Aarslev.

 

På forkant

Det er set i lyset af den stigende radikalisering at kommunen har ønsket en politik på området.

“Så ved vi, hvordan vi skal handle. Men det er vigtigt at pointerer, at det ikke kun gælder anden etnisk end dansk. Danskere kan også være radikaliserede eller være udsat for negativ social kontrol”, har formand for styregruppen Lene Gorm tidligere udtalt til Din Avis.

Negativ social kontrol kan være en familie, hvor forældrene ønsker at diktere hvilke fritidsinteresser børnene skal gå til. Det handler i bund og grund om friheden til selv at vælge, der bliver udfordret. Men man ser det mange gange i forbindelse med æresrelaterede situationer, hvor et familiemedlem har krænket familiens ære, og derfor bliver udsat for kontrol. Det er en stor kompleksibilitet som omhandler hele familier, skolegang og venner.

Negativ social kontrol handler i alt sin enkelthed om handlinger, styringer og sanktioner. Radikalisering kan være mange ting – det kan være ekstrem religiøs overbevisning eller politisk overbevisning. Det kan også være rekruttering til ekstreme bevægelser som islamisk stat.

 

Jævnlige møder

Repræsentanter for de forskellige afdelinger mødes i det de kalder Infohuset – et mødeforum, hvor de involverede parter kan drøfte eventuelle bekymringer om radikalisering. Infohuset består af medarbejdere fra Østjyllands Politi og Randers Kommune.

Møderne holdes som såkaldte §115 møder, der giver lovhjemmel til at myndighederne, i dette tilfælde Randers Kommune og Østjyllands Politi, kan videregive oplysninger til andre myndigheder, hvis det anses for nødvendig af hensyn til kriminalitetsforbyggende samarbejde.

Kommunens forebyggende indsats varetages desuden af gadeplansmedarbejdere, på skoler, i dagtilbud, på sprogskolen, i SSP og lignende.

Man skal som borger henvende sig, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal handle, hvis man er bekymret for en person i sit nærmiljø, der udviser tegn på radikalisering eller negativ social kontrol.

I december havde man indkaldt til et stormøde med de involverede partnere med Siri (Styrelsen for International Rekruttering og Integration).

“Temadagen havde til hensigt at kommunale instanser har den nyeste viden og ved, hvordan der bedst muligt kan handles fremadrettet“, siger Lene Gorm Jørgensen.

 

 

Man kan læse mere som borger på:

https://socialtudsatte.randers.dk/hjaelp-og-stoette/antiradikalisering-og-negativ-social-kontrol/