Danish Crown med hovedkontor i Randers har i dag lukket deres fabrik i Kina tæt på Shanghai, fordi en del af personalet, som arbejder der, skal i karantæne.

Det er en konsekvens af den frygtede coronavirus.

Mennesker, der har været i bestemte dele af Kina, skal nemlig i karantæne i 14 dage har de lokale myndigheder besluttet.

– Vi har valgt at lukke fabrikken, da vi vil mangle personale, siger Jens Hansen, der er pressechef i Danish Crown, til A4 Nu.

Han fortæller desuden, at fabrikken åbner igen mandag i næste uge.