En 26-årig mand fik i går morges besøg af to betjente på sin adresse i Randers NV.

Han havde nemlig ignoreret flere indkaldelser til fogedretten, og politiet kom derfor for at følge ham derhen. Da de nåede hen til retten, løslod betjentene ham, men da den 26-årige fandt ud af, at han skulle sidde og vente i et venteværelse, til det blev hans tur, blev han vred.

Han valgte at udtrykke sin utilfredshed via skældsord rettet mod patruljen, der så til gengæld valgte, at anholde ham igen og sigte ham for at fornærme politiet.