Hos Østjyllands Politi har corona-udbruddet fået flere konsekvenser.

For at undgå smitte-spredning er der på nogle områder indført særlige foranstaltninger og ændrede åbningstider.

FX er udlændingeekspeditionen i Aarhus midlertidigt lukket,
og det samme gælder hittegodskontorerne i Aarhus, Randers og Grenaa.

Lokalpolitiet i Rønde har midlertidigt lukket for personlige henvendelser. Personalet fra Rønde skal nemlig hjælpe med den øgede grænsekontrol, blandt andet i Aarhus lufthavn.

For personlig betjening henvises i stedet til lokalpolitistationerne i Grenaa eller Ebeltoft.

De øvrige ekspeditioner har fortsat åbent.