At være narkopåvirket og samtidig forsøge at flygte fra politiet på knallert er ikke et godt mix.

Men det var tilfældet for en 31-årig mand i Toldbodgade i Randers i går.

Da han blev dirigeret ind til siden af en patrulje, valgte han at vende rundt, gasse op og køre ned ad Bådevænget.

Han nåede dog ikke langt, inden betjentene fik lukket ham inde mellem patruljebilen og en hæk.

Manden blev herefter anholdt og sigtet for flere forhold.