Fredag eftermiddag opstod der en mindre brændstofeksplosion på en motorbåd i Randers.

Det var sandsynligvis en gnist fra en kortslutning, der antændte benzindampe i båden, oplyser Beredskab & Sikkerhed Randers.

En mand der opholdt sig i båden blev forbrændt på hænder og i ansigtet. Han måtte til behandling på skadestuen.

Ilden på båden blev hurtigt slukket – og der skete kun begrænset skade.