En ny analyse fra Erhvervshus Midtjylland viser, at erhvervslivet i Region Midtjylland overordnet set er sluppet nådigt gennem coronapandemien.

På flere parametre ligger regionen endda over landsgennemsnittet.

Blandt andet har regionen en voksende beskæftigelse og vækst i detailhandel herunder ehandel.

Oplevelsesøkonomien har dog været hårdt ramt af nedlukninger, afstandskrav og aflyste arrangementer og oplevede et kraftigt fald i beskæftigelsen, mens detailhandel på trods af krisen er vokset med to procent.