For enden af Gl. Landevej er der god mulighed for variation af gå- og løberuter. Både i forhold til natur og længde.
AF CECILIE BISGAARD
Ved du, hvad ”Krogen rundt”, ”Over kæden” og ”Sømærket” har til fælles?
Det er alle sammen ruter, som Assentoft Løbeklub benytter sig af. Navnene har de selv fundet på, og markvejene, skovstierne og grusvejene er tilgængelige for alle – men man skal jo vide, at de er der.
Derfor har formanden for løbeklubben, Tom Larson, taget Din Avis med på tur.
Normalt mødes løbeklubben på Assentoft Hallernes parkeringsplads, hvor alle deres ruter starter. I dag mødes vi for enden af Gl. Landevej – lige før asfaltvejen bliver til en grussti, hvor motortrafik ingen adgang har. Her er der en græskant langs vejen, hvor man nemt kan parkere med sin bil.
»Her er der altid nye muligheder,« siger løbeklubsformanden.
Fortæl om dit favorit-sted
Fortæl os andre om din favorit, så vi kan inspirere hinanden.
Hvilken sti, park eller legeplads er dit favoritsted – og hvad kan andre bruge det til?
Send et billede og en kort forklaring, hvor du skriver hvorfor dit favoritsted bevæger dig. Skriv også dit navn på, så vi kan give dig lidt af æren!
E-mail: redaktion@dinavis.dk
Facebook: www.facebook.com/DinAvisRanders. Skriv i kommentarfeltet og sæt et billede på.
Vi bringer udvalgte steder i avisen, så følg med hver uge!
Krogen rundt
De mange muligheder er netop grundet til, at det er her vi mødes. Man bestemmer nemlig nøjagtig selv, hvor lang en rute man vil gå eller løbe. Og så er vi midt i naturen, selvom man dårligt kan sige, at vi er helt ude af byen.
Den korteste rute herfra er lige knap tre kilometer. En ”light-udgave” af ruten Krogen rundt.
Fra den asfalterede del af Gl. Landevej fortsætter vi ad grustien. Vi går ned ad et lille stykke, inden det går op igen. Der når vi skoven. Vi fortsætter videre gennem skoven – stadig ad Gl. Landevej – til vi når en sidevej, der også er belagt med grus. Og her finder man ud af, hvorfor løbeklubben kalder turen for ”Krogen rundt”.
»Det er simpelthen, fordi der er et vejskilt, hvor der står Krogen på,« smågriner Tom Larson.
Det første vi ser, da vi drejer ind på Krogen, er to harer, der fiser over vejen og minder os om, hvor rigt et dyreliv, der kan være i naturen så tæt på byen.
De trætte løber ligeud
Hvis man følger Krogen kommer man til den hvide Krogsgård, og kort efter den har man to valgmuligheder: Man kan dreje til højre, eller man kan dreje til venstre.
Hvis man drejer til venstre kommer man til sidst ud på hovedvejen Grenåvej. Her skal man gå eller løbe et kort stykke, før man kan fortsætter ind på den langt mindre befærdede Gl. Grenåvej. Det er den rute, løbeklubben normalt tager. Eller faktisk gør de det omvendt. De starter med at løbe mod Grenåvej og drejer ind på Krogen derfra.
»Men bare det at vende en rute, giver noget helt andet. Det bliver ikke det samme, og man oplever nogle helt nye ting,« siger Tom Larson og fortsætter:
»Og når vi normalt kommer hertil, så fortsætter de trætte ligeud, og de andre drejer ved gården.«
Det, der normalt er ligeud for løberne, er lige nu til højre for os. Vi går den vej – det er den korteste rute. Vejen er en marksti, der fører os tilbage til Gl. Landevej, som vi kan følge tilbage til vores biler.
Da vi skal op ad den sidste bakke igen, får Tom Larson øje på en hjort. Den løber dog væk, inden vi kommer for tæt på. Den bliver i stedet afløst af en rovfugl – en glente, siger formanden – der svæver over græsmarkerne.
Mange muligheder
Den tur var som sagt knap tre kilometer. Men hvis man synes, det er for langt, kan man sagtens gøre den kortere. Man kan gå langs markerne og skoven ad Gl. Landevej, til man ikke har lyst til mere, og så kan man vende om. Så kan man gøre ruten præcis så kort, som man ønsker.
Og man kan faktisk næsten også gøre den lige så lang, som man ønsker.
»Det gode ved det her sted er, at der er så mange muligheder. Man kan fortsætte ud ad Gl. Landevej og dreje ved vejen Sømærket. Den tur er omkring ni kilometer. Man kan fortsætte til Langkastrup eller Uggelhuse. Turen til Uggelhuse er 10-11 kilometer,« siger Tom Larson og fortsætter:
»I stedet for at dreje ved Krogen kan man også dreje både til højre og venstre flere steder i skoven. Man for eksempel dreje til venstre et sted, hvor der hænger en kæde. Den rute kalder vi ”Over kæden”. Der er rigtig mange muligheder for at lave ”sløjfer”, så dem, der har lyst til at løbe lidt længere, har mulighed for det.«
Det er blandt andet Tom Larsons fortjeneste, at løbeklubbens ruter har fået de navne, som de har.
»Da jeg kom herud for over fire år siden, der fik jeg blandt andet at vide, at jeg skulle dreje der, hvor posthuset engang lå. Det, vidste jeg jo overhovedet ikke, hvor var, så jeg blev ved med at omdøbe ruterne,« siger han.
