KIAN JOHANSEN, redaktør Din Avis
Sensommer, skolestart, cykelløb, ømme balder og en tur ned gennem Storegade for at hilse på alle dem, man ikke har set i sommerens løb.
Fadøl, levende musik og tivoli, en slentretur for at nyde lyshavet langs havnen en lun sommeraften. Slager-syngende nætter i oktoberfest-teltet, dansen på bordene og den usikre gang på de toppede brosten ved Randers Bro og cykelbroen, når man skulle hjem – eller blot ud for at slingre-tisse.
En syndflod af danske band-helte i teltet på Justesens Plæne hvor alle – også dem med den allermindste tone i livet – skråler med. Et forsigtigt kig ind i Jazz & Folk Teltet inden fadøllene og kammeraterne trækker i en anden retning. Folkehavet i værtshusgaderne en sommeraften. Den livlige summen og hyggen.
Sådan har ridset af min Randers Festuge set ud i mange år. Selvfølgelig afbrudt af Corona-pandemiens asociale skræk-år.
Og mon ikke Randers Festuge kommer til at ligne ovenstående beskrivelse igen i år. Selv er mine børn blevet for gamle til oplevelserne langs Fjorden, på biblioteket og rundt omkring i byen. I hvert fald i mit selskab.
Familien har taget sin tørn af Muddi og Salamidrengenes børne-drillerier og finurligheder, skattejagter igennem midtbyen, en tur på Gudenåen og alle de kulturelle og hyggelige stjernestunder, som Randers Festuge har til de allermindste.
Jeg håber, at magien igen vil være der for børnefamilierne i år og at flere vil samle på oplevelser på tværs af generationer.
For det er også det, som Randers Festuge kan. Samle os randrusianere omkring alt fra musik, dans, højkultur, lavkultur, børneleg og en fadøl med skum.
Hvordan skal din festuge se ud?
