For femte år i træk inviterer Carving Favrskov til ”Carving by the Castle”. Det foregår i år i weekenden 13.-14. august.

Med motorsavenes brummen som lydkulisse i de smukke omgivelser ved Ulstrup Slot inviterer Carving Favrskov, igen til ”Carving by the Castle”.

Der kommer ”motorsav-fører” fra ind- og udland og tryller store træstammer om til unikke og alternative kunstværker i form af smukke skulpturer.

Fra stamme til skulptur

På slottet kan man opleve den spændende proces, der foregår, når en motorsav i sikre hænder gnaver sig gennem en træstamme på kryds og tværs og forvandler træet til en skulptur.

Kunstnerne er også villige til at stoppe saven for at fortælle om deres arbejde og svare på spørgsmål fra publikum.

Det er nu femte år, Carving Favrskov inviterer til arrangementet, der hvert år har trukket mange gæster til Ulstrup Slot, og som i år foregår i weekenden 13.-14. august.

Det er dog ikke træ det hele. Carving Favrskov sørger for, at man kan få en hyggelig familietur ud af ”Carving by the Castle”.

»Vi sælger mad og drikkevarer, og man kan gå en tur og nyde omgivelserne ved Ulstrup Slot,« fortæller Kirsten Nissen, der er medarrangør på ”Carving by the Castle”, i en pressemeddelelse.

Pladsen er åben for tilskuere begge dage. Entre.

Vil du være med?

Som noget nyt fra i år, så vil foreningen Carving Favrskov gerne puste liv i en gammel tradition på Ulstrup Slot. Der har nemlig tidligere været en Gårdbutik- og håndværksmesse på Ulstrup Slot i september måned.

Den har ikke været afholdt i flere år, men der skabes en særlig stemning, når håndværk deles. Så har man lyst til at opstille en gårdbutik- eller håndværksstand til Carving by the Castle, så kontakt Carving Favrskov.

gs