RgF succes ved DM i bassinlivredning.

Intet mindre end 7 medaljer – 2 af sølv og 5 af bronze – i syv forskellige discipliner og flere personlige rekorder var resultatet, da syv RgF svømmere deltog i DM i bassinlivredning.

Mere end 120 svømmere fra 10 klubber i hele landet konkurrerede i mange forskellige discipliner. Nogle af disciplinerne bliver udført som individuelle præstationer og andre som holdpræstationer. Hver af disse discipliner viser forskellige aspekter af livredningssporten lige fra forhindringsløb blandt andet med dyk igennem og under forhindringer til redningsøvelser med torpedo, finner og bjærgedukker.