Det startede med spillertøj. Siden har det grebet om sig, og i dag støtter familien Johnsen Hornbæk SF med både sponsorater og frivillighed. Noget, som har smittet af på børnene i familien.

AF CECILIE BISGAARD

Tre generationer af familien Johnsen har alle på hver sin måde bidraget til idrætsklubben Hornbæk SF. Det gælder både som sponsorer, håndboldtræner og som hjælpe-gymnastikinstruktører.

»Det hele startede, da vores datters håndboldhold skulle bruge noget nyt spillertøj,« fortæller Rasmus Johnsen.

Det blev nemlig hans forældre, Anne Marie og Benny Johnsen, der kom til at sponsorere det tøj. Efterfølgende fik Rasmus Johnsens hustrus hold også spillertøj sponsoreret af AB Stillads, som Anne Marie og Benny dengang drev.

»Det ville vi gerne være en del af. Og det var meget sjovt, når vores børnebørn gik og pegede på vores logo på de andre piger og drenge. Men uden vores børnebørn er det ikke sikkert, vi havde gjort det,« fortæller Benny Johnsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

SERIE: DEN FANTASTISKE FRIVILLIGHED


I Din Avis kan du i de kommende uger læse vores sommerserie om De Fantastiske Frivillige.
Du kan blandt andet læse om en hel familie af frivillige i en sportsklub, hvordan Røde Kors’ frivillige arbejder med flygtninge og indvandrere, hvad kommunen gør for de frivillige, hvordan det er at være frivillig på et plejehjem og meget andet.
Har du selv en idé til en fortælling om frivillighed? Så kontakt os endelig!
Du kan skrive til journalist Cecilie Bisgaard på følgende mailadresse: cecilie.bisgaard@jyla.dk

En kæmpe gestus

Siden er der blevet til en hel del flere sponsorater. Da man byggede Hornbæk Idræts- og Kulturcenter, stillede AB Stillads stilladser til rådighed uden beregning.

»Det var en kæmpe gestus. Det betød så meget,« siger Peter Thorsen, der er projektansvarlig i den styregruppe, der blandt andet stod for at samle penge ind til opførelsen af centeret.

Nede på fodboldbanerne i Hornbæk hænger der også et reklameskilt fra AB Stillads.

»Når vores børn mangler spillertøj, så giver vi gerne. Vi har også været med til at sponsorere nyt spillertøj til alle i håndboldafdelingen sammen med mange andre. Det er ret fedt, at alle får noget og ikke kun dem, der kender nogen. Det er nederen, når pigerne skal have gammelt drengetøj eller trøjer, der kan stå selv af harpiks,« siger Helle Johnsen og fortsætter:

»Det er fedt at støtte op om. Det er fedt at være med.«

Økonomi og frivillighed

I starten af 2021 overtog Rasmus Johnsen sine forældres stilladsfirma. Og siden har han fortsat det engagement i lokalsamfundet, som Anne Marie og Benny Johnsen startede, da de ældste børnebørn begyndte at dyrke sport for næsten ti år siden.

»Helle er meget aktiv, og da jeg overtog, snakkede vi om, at vi havde lyst til at fortsætte. Men jeg var usikker omkring, hvad der var af muligheder – hvad der økonomisk kunne lade sig gøre. Så der var lidt stille det første stykke tid. Men de sidste to år er der sket meget – jeg har faktisk ikke selv styr på, hvor meget vi har sponsoreret,« siger Rasmus Johnsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Familien Johnsen

Familien Johnsen består af bedsteforældrene Anne Marie og Benny Johnsen, forældrene Helle og Rasmus Johnsen og børnene otteårige Nohr, tiårige Rosamynte, Mira på 17 år og Benjamin på 15 år.
Familien har gennem firmaet AB Stillads, som Anne Marie og Benny drev i mange år, og som Rasmus overtog for lidt over tre år siden, blandt andet sponsoreret spillertøj, reklameskilte og stillet stillads til rådighed uden beregning.
Derudover er flere familiemedlemmer frivillige som håndboldtræner og gymnastikinstruktører.

Han støtter primært Hornbæk SF økonomisk, mens Helle Johnsen er en meget aktiv frivillig.

»Da jeg var på barsel med Nohr, var jeg aktiv i gymnastikafdelingen, hvor jeg var instruktør på noget, vi kaldte ’danse-smølf’. Jeg var træner for U11- og U13-holdene i håndboldafdelingen, da Nohr spillede der. Jeg var gymnastikinstruktør i fire-fem år og håndboldtræner i to år. Og da Mira var U13-spiller, hjalp jeg, når det var nødvendigt. Og jeg har lovet stadig at hjælpe,« fortæller hun.

Et hyggeligt frirum

Helle og Rasmus Johnsen to ældste børn, Mira på 17 år og Benjamin på 15 år, har også ydet deres bidrag til sportsklubben. De har begge været frivillige. Benjamin hjælper til på et springgymnastik-hold.

»Jeg tror, jeg blev spurgt, om jeg ville være med. Jeg gad godt hjælpe, og jeg synes, det er hyggeligt,« siger han.

Det er også i gymnastikafdelingen, at Mira har hjulpet til.

»Jeg hjalp til på ’danse-smølf’. Jeg har selv gået til dans i mange år, og jeg synes, det er hyggeligt at lære de små piger at danse. Jeg laver meget koreografi, og det er et hyggeligt frirum,« fortæller hun.

I dag er Miras interesse mere flyttet over på håndboldbanen.

»Lige nu prioriterer jeg skolen, men jeg kunne godt finde på at blive håndboldtræner på et tidspunkt. Det kunne være hyggeligt og fedt at give glæden videre,« siger hun.

Den tanke deler Benjamin.

»Jeg er meget ny på fodboldbanen, men hvis jeg bliver ved med at dyrke det, kunne jeg godt finde på at hjælpe til. Jeg ved de små gerne vil have en hjælpetræner,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

17-årige Mira har allerede hjulpet til i gymnastikafdelingen. Selvom hun ikke er frivillig lige nu, så kan hun sagtens se sig være det i fremtiden. »Lige nu prioriterer jeg skolen, men jeg kunne godt finde på at blive håndboldtræner på et tidspunkt. Det kunne være hyggeligt og fedt at give glæden videre,« siger hun. Foto: Cecilie Bisgaard

Spørg, og hjælpen vil komme

Hvis man spørger Rasmus Johnsen, om han også er frivillig, trækker han lidt på det. Han mener selv, at han mest støtter økonomisk og lade andre om det frivillig arbejde. Men er det nu hele historien?

»Han hjælper altid med det praktiske. Han tager den, når det er vores tur til at vaske tøj. Når vi har afslutning, så hjælper han med at sætte stolene frem og tilbage,« siger Helle Johnsen.

»Jeg er nok mere praktisk, men jeg vil gerne hjælpe i det omfang, det er muligt,« svarer han og fortsætter:

»Når nogen har spurgt efter folk, der vil hjælpe med at bære ting ind i en lastbil, så har jeg gjort det.«

Så på sin egen måde er Rasmus Johnsen altså også frivillig i Hornbæk SF.

»Vi bliver ved, så længe børnene er her. Det er noget, vi giver til vores børn,« siger han.

»Vi havde stadig valgt at være frivillige, hvis vores børn var endt et andet sted. Sådan er vi bare. Når nogen spørger, så hjælper vi,« siger Helle Johnsen.

Og det kan Mira nikke genkendende til.

»Det er det, vi er opdraget med,« siger hun.

»Det giver mening«

Som sagt har Anne Marie og Benny Johnsen ikke som sådan været frivillige i Hornbæk SF. Men det betyder ikke, at tanken om frivillighed er fjern for dem.

»Vi har været engageret i vores frikirke i 40 år. Det har været alt muligt – sprogcafé, musik, juniorarbejde, seniorcafé. Det er et stort arbejde, og det kræver meget rummelighed at være frivillig. Vi prøver at favne alle. Jeg glæder mig over at være med til at lave alt det her. Det giver mening,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, det er meget vigtigt at engagere sig. Der er mange, der dytter og vinker af mig, og jeg ved ikke, hvem de alle er, men jeg synes, det er positivt.«

Hans hustru indskyder, at frivillighed handler om at gøre noget for andre, uden man forventer at få noget igen.

»Det kommer igen på andre måder. Man skal ikke gøre det op i kroner og ører. Det giver noget selvværd at hjælpe hinanden. Der er nok at være ked af – så kan vi være noget for hinanden, så skal vi gøre det,« svarer Benny Johnsen.

Og netop det med at være noget for andre, siger Helle Johnsen, er også noget af det, som hun sætter pris på ved at være frivillig.

»Frivillighed er mange ting. Hvis pigerne, som jeg træner, har en træls dag, så kan vi løfte dem,« siger hun.