Cirkus Arenas tre elefanter skal pensioneres som del af en politisk aftale, der ligger op til, at elefanter, søløver og zebraer forbydes i cirkus.
Det har fået folketingsmedlem Karina Due fra DF til at foreslå et samarbejde med Randers Regnskov om de tre elefanter.
Men Randers Regnskov består af glashuse. Og en elefant i et glashus er ikke en god kombination:
“Så kan man godt regne ud, hvordan det kan ende,” siger turnechef Klaus Jochumsen i Cirkus Arena.
Hvor, elefanterne skal sendes på pension, er fortsat ikke besluttet. Knuthenborg Safaripark har tilbudt at tage mod dem.