To drenge på seks år løb i aftes ved 19-tiden hjem og fortalte deres forældre, at de var blevet truet af en fremmed mand med kniv.

Det skulle være sket på en legeplads ved krydset Mærsk Andersens Vej/Herman Stillings Vej i Randers.

Østjyllands Politi afhørte børnene og søgte med hund i området, men det lykkedes umiddelbart ikke at finde spor efter en gerningsmand.

Politiet efterforsker sagen nærmere og hører meget gerne fra vidner, der har set episoden eller manden.