Randers Kommune har købt den såkaldte Shell-grund i Randers på Havnegade 7 og er nu klar med et forslag til en midlertidig forskønnelse af grunden.

Det går ud på at anlægge tre grønne øer med træer og buske. Øerne opbygges af rammer, hvor der langs kanten kan placeres bænke.

Det midlertidige forskønnelsesprojekt må koste op til 300.000 kr.

Beløbet er afsat i forbindelse med byrådets behandling af sagen om et køb af Shell-grunden.