Østjyllands Politi fremstiller lørdag en 29-årig mand i et grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Den 29-årige er sigtet i en voldssag.

Det drejer sig om et overfald, der fandt sted på Toftevej i Hornslet tilbage den 15. august.

Her blev en kvinde udsat for vold af manden, som nu står sigtet i Randers.

Manden er kvindens eks-kæreste. Han menes ligeledes at have stjålet en bil i Hornslet, da han stak af.