Grundsalget i Randers har for alvor taget fart de seneste år.

Det betyder, at Randers kommune har solgt ud af lagerbeholdningen af byggemodnende grunde og har behov for at igangsætte yderligere byggemodninger for at kunne understøtte befolkningstilvæksten.

I første omgang peger forvaltningen på områderne Drastrup og Ø. Bjerregrav.

På sigt er det planen at øge de mandskabsmæssige ressourcer så der kan gennemføres flere byggemodninger.

Sagen skal behandles i Udviklingsudvalget på torsdag.