Skodderne får humor-kamp i Randers

Siden 2016 har kommunen arbejdet på, at få cigaretskodderne ned i askebægre og skodhoteller. Det har virket efter hensigten flere steder.

KIAN JOHANSEN

»Den største succes var, da vi fik nedbragt antallet af skodder på Justesens Plæne,« lyder det stolt fra Britt Møller, der er projektleder for det tværfaglige kommunale projekt ’Ren Randers’.

Randers Kommunes indsats viser, at det kan lade sig gøre at ’hjælpe’ rygernes adfærd lidt på vej, noget som Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet ellers betegner som en meget svær opgave.

I Randers er opskriften dialog, brugerinddragelse, observationer af de steder hvor mange samles, og så skal der bruges masser af hårdt benarbejde, for at det lykkedes. Men tobaksplanterne vokser ikke ind i himlen, for erfaringen er, at det straks er sværere at få rygerne til at smide skodderne, hvis ikke de nudges, eller er tæt på et askebæger, som adfærdsforskeren da også påpeger.

Point for skodderne

»På Justesens Plæne samarbejdede Randers Kommune med unge fra #RentNaturområde for at mindske affaldet på plænen. I den forbindelse blev der sat nye skraldespande og nye opretstående askebægre op. Men de besøgende på plænen brugte ikke de opretstående askebægre..«

Løsningen blev udviklet med unge elever fra metallinjen på FGU i Randers, der producerede lave, runde askebægre med en foliekant med tal. Så når du kaster skoddet i askebægret, kan du få point for dit kast.

»Vores optællinger viste et markant skifte. Før samlede vi omkring 300 skodder op. Det blev til 1-6 skodder i området omkring askebægrene,« fortæller Britt Møller lidt stolt, for det viser, at det kan betale sig at arbejde lige præcis med den målgruppe, der bruger et givent område mest. Og modellen er brugt i andre områder, Blandt andet omkring busterminalen, der er et af de steder, hvor der bliver opsamlet flest skodder i hele Randers Kommune.

Kloakken virker ikke

Siden 2021 har Randers været testkommune for en række forsøg, der skal finde løsninger på, hvordan man undgår cigaretskod i det offentlige rum. Askebægrene ved siddeområderne på Justesens var det første af flere nye testforsøg. Folie på udvalgte fliser i midtbyen har været et andet. Der har også været kampagner med blandt andet en fisk, der havde en smøg i munden og et budskab om ikke at smide dit skod i kloakken.

»Mange smider skodderne i kloakken, for så er det væk. De glemmer bare, at plastikken i mundstykket ikke kan nedbrydes, og så længe vi ikke kan indsamle dem, så kan vi ikke holde dem væk fra naturen,« forklarer Britt Møller, der ikke selv er bleg for at påpege det, når hun møder venner og forbipasserende der smider et skod.

»Jeg påpeger det altid når jeg ser det. Folk bliver altid flove og undskylder sig ofte med, at der første gang de gør det. Sandheden er at de ikke tænker, at deres lille skod gør en forskel i det store billede. Men det gør det.«

Det hjælper at ’snappe’

Et andet trick er at skaffe ambassadører der mærker det på egen krop. I et par år har 15 foreninger fået penge for at samle skrald. 30-40 personer ad gangen har gået en rute og brugt ’snapperen’.

»Vi kan tydeligt se og høre, at man ikke smider affald i naturen bagefter, når man har set hvor meget der ligger og flyder,« forklarer Britt Møller.

Som testkommune indsamler og tæller Randers Kommune alle cigaretskodderne. En rapport er på trapperne.

Den skal vise, hvor meget affald og skod, der er talt sammen i Randers Kommune, og hvor meget det koster for Randers Kommune at feje, snappe affald og skodder. De tal skal, sammen med tal fra andre testkommuner bruges til at estimere, hvor meget plastproducenterne skal betale kommuner for plastaffald fra skod. EU-lovgivning har bestemt, at fra 2023 skal blandt andet tobaksproducenterne betale for indsamling og affaldshåndtering af cigaretskod.