Medarbejderne i hjemmeplejen i Mariagerfjord Kommune skal fremover køre på hjemmebesøg hos borgerne i såkaldte hybridbiler.Hybridbilerne kører på en kombination af el og benzin. De kan køre på ren el, indtil de når en hastighed på 60 km/t og herefter overtager benzinmotoren automatisk. Det gør hybridbilerne meget velegnede til bykørsel og begrænser benzinforbruget. Hjemmeplejen starter med 20 hybridbiler den 1. november 2012 og skifter resten af vognparken ud den 1. december med yderligere 21 hybridbiler.