Mange Chuck Berry-fans trodsede kulden og stod i morges i kø foran Værket for at sikre sig billet til legendens koncert i Randers til foråret. Salget begyndte klokken 11, og billetterne blev revet væk. Dermed er der allerede nu udsolgt til den 87-årige legendes ”Farewell Concert” . Det er lørdag 12. april Chuck Berry indtager scenen på Værket.