I juni i år indførte Randers Kommune virtuel hjemmepleje. Dermed kan borgerne med et enkelt klik komme i kontakt med plejepersonale på en skærm. Ordningen har vist sig at være et hit både hos borgere og personale. Den giver nemlig borgerne tryghed ved at de hurtigt kan komme i kontakt med plejepersonalet, som samtidig har en lettere arbejdsgang. Virtuel hjemmepleje er dog som regel kun et supplement til den almindelige hjemmehjælp, hvor plejepersonalet kommer på besøg hos borgeren.