Årets festival åbner med Anders Blichfeldt, der er kendt som forsanger, guitarist og komponist i Big Fat Snake. Fredag den 2. september kan du opleve ham i et onemanshow i Randers Fjord Festivalens maritime rammer. Her vil han spille eksempler på de mange hits gennem årene og fortælle små anekdoter om musikken og sit liv.
Efter Anders Blichfeldt indtager en rå blues-rock-sangerinde Michelle Birkballe scenen. Man kender hende på sine sjove anekdoter – og så dén der helt specielle hæse, sødmefyldte stemme og musikken, der bære præg af at hun er en rock and roller af den gamle skole. Uanset om Michelle Birkballe spiller sine danske sange eller sit amerikansk inspirerede blues rock, så kan man være sikker på at få en aften med en hæsblæsende stemme, et swingende band og masse af gode historier. Tænk Janis Joplin, tænk Suzi Quatro og Bonnie Raiit – og tilsæt så lige dén der helt specielle, hæse Michelle-sødme.
På festivalens anden aften bliver der god mulighed for at komme en tur down memory lane med gamle Gasolin-hits. Bandet ´Gasbox´ er blandt andet kendt fra tv-programmet ‘Danmark har Talent’ og de har siden 2010 spillet flere hundrede koncerter. Efter genhør med fede Gasolin-hit, tager bandet 80´INC os med tilbage til årtiet med hits som ‘The Look’, ‘Take on me’, ‘Kom tilbage til mig’, ‘Beat it’ og meget, meget mere. I år får byder Randers Fjord Festival også på masser af musik på pladsen i løbet af lørdagen, den 3 september. Det bliver med stort F for folkelig, blandt andet med bandet ´John Mogensen Live´, der holder liv i den folkekære sangeres repertoire. I spirre teltet vil der i løbet af lørdagen også være musik fra unge talenter i samarbejde med blandt andre Turbinen.
Mens det kræver køb af billet for at være publikum til koncerterne om aftenen er det gratis at lytte til musik i løbet af dagen, hvor der vil være gang i hele tre telte. På pladsen vil der desuden være kræmmermarked, gratis hoppeland og meget andet. Søndag formiddag kan festivalgængerne slutte weekenden af med en omgang banko efter morgenmaden i teltet og Dansk Vintage Motor Club kigger forbi pladsen med deres flotte biler.
Lyt med da Tanja Møller fra SU-Events besøgte Radio Alfa