Randers Biblioteket fejrer Naturvidenskabsfestival i næste uge i børnebiblioteket med små sjove forsøg hver eftermiddag
 
Det er efterhånden blevet en tradition, at de i Randers Børnebibliotek kaster sig ud i sjove eksperimenter i Naturvidenskabsfestival-ugen. Hver eftermiddag kl. 15.00 til 17.00 i uge 39, kan børn være med til at eksperimentere. Onsdag 28. september er der besøg af elever fra HTX, der viser, hvad de bl.a. går og laver i deres naturfagstimer. Mellem kl. 15.00 og 17.00 er der røg og damp i biblioteket og masser af demonstrationer, der kan pirre til nysgerrigheden hos små forskerspirer.
Årets tema er Hjerte og hjerne. Man kan prøve at bygge festivalgiraffen og se, hvordan den kan snyde hjernen.