Nummer otte i artikelserien om trænere og ledere i Randers Kommunes idrætsklubber har mange jern i ilden
Nicklas Sørensen, der er nummer otte i artikelserien om trænere og ledere i Randers kommunes idrætsklubber, er en mand med mange jern i ilden.
I brydeklubben AK Frem er han – stort set – med i det hele. Er således både træner og sidder i bestyrelsen.
Brydning er en af de ældste kunstarter, der dateres tilbage til det antikke Grækenland. Med rette kan man tale om en klassisk kampsport.
Herhjemme blev opmærksomheden skærpet, da Mark O. Madsen i sommer vandt sølv ved OL i Rio.
“Den ultimative sport for træning af hele kroppen,” siger Nicklas Sørensen, der også fremhæver en klassisk balanceakt, hvor respekt fylder meget. Hvor det vel gælder om at vinde, men også om ikke at skade sin modstander.
Hvad kendetegner en god træner og hvad gør dig til det?
“En person med stor viden om sin sport. En god træner tror på – og støtter – hver enkelt atlets drømme og ambitioner og kan motivere dem til at gøre det samme. Træneren skal kunne spotte styrker og svagheder – såvel fysiske som mentale – og tilrettelægge træningen derefter. I min træning skaber jeg et tillidsbånd til udøverne. Så de ved, at vi sammen kæmper for at nå målet”.
Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig?
“Når jeg gør en forskel. Når bryderne selv kan mærke, at de er blevet stærkere, hurtigere, mestrer en ny teknik – eller endelig vinder over den person, de før har tabt til. Tanken om, at de måske en dag kæmper for AK Frem, Randers og – hvorfor ikke – Danmark på den store scene, motiverer mig selvfølgelig også”.
Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på?
“Da brydning er en kampsport, er det vigtigt, at jeg skaber en kultur, hvor man kender balancen mellem at ville vinde en kamp kontra at skade sin modstander. Derfor gør vi meget ud af at skabe et stærkt sammenhold. Jeg lægger meget vægt på, at man har respekt for hinanden, giver altid hånd efter en kamp, men – under den seriøse del af træningen – giver alt, hvad man har. Når der er styr på den del, kan vi praktisere et dejligt fladt hierarki. Og have plads til sjove elementer”.
Hvorfor startede du som træner. Har du forbilleder og hvem inspirerer dig?
”Der var behov for hjælp til træning af nogle af de unge brydere, og jeg kunne da godt give en hånd med. Jeg følte hurtigt, at jeg havde flair for at give min viden videre og kunne motivere udøverne. Jeg følte også, at jeg “realiserede mig selv” gennem trænergerningen. Mine egne trænere – gennem tiden – er mine forbilleder. De har alle inspireret mig”.
Hvor meget tid bruger du?
“Selve træningen er fem timer om ugen. Planlægning kan som regel gøres på et par timer om ugen. Så er der stævner, træningssamlinger og sociale arrangementer. Derudover står jeg for klubbens hjemmeside, klubkalenderen, administrering af medlemmer og ud-af-huset arrangementer som skolebesøg”.
Hvad siger din nærmeste familie – og dine venner?
“Min familie har alle været involveret i brydesporten, så de synes, det er super godt og støtter mig. Jeg går meget op i mit sociale netværk og at være sammen med mine venner, der heldigvis bakker mig op. De har respekt for, at jeg vil bruge så meget tid på brydning. Samt at jeg kan holde alle de unger ud”.
Hvad er det sjoveste ved jobbet, hvad er belønningen for indsatsen?
“Når vi kommer tæt på den enkelte bryders mål. Uanset om det er et spørgsmål om at kunne slå et nyt brydegreb. Eller vinde en medalje til et mesterskab. Hver enkelt træning, hvor bryderne går glade – og trætte – hjem fra træningslokalet, er fedt. Belønningen er, at det er min fortjeneste, at de alle udvikler sig, har det sjovt, får nye venner og sandsynligvis – sagt med stort smil – bliver verdensmestre i “min” sport.”
