En helt almindelig lørdag eftermiddag vendte op og ned på Kim Djernæs Frandsens liv. Fra at være en aktiv 39-årig, skulle han pludselig vænne sig til at sidde i kørestol i seks måneder

 

“Jeg landede på fødderne, og benene foldede sig sammen, så knæene ramte mit brystben, der brækkede”, fortæller Kim fra sygesengen på Regionshospitalet Randers.

Begge hans hæle blev knust ved faldet – ligeledes er knogler i begge fødder og alle tæer brækket – det samme er fire lændehvirvler.

“Men det er noget, der kan vokse sammen af sig selv – det er kun mine hæle, de skal operere. Men det bliver svært at sidde i kørestol, når jeg har en handicappet søn derhjemme”, fortæller han.

Kim har dog så meget overskud til at tage det hele lidt fra oven. Og han har ikke noget at udsætte på Klatreautomaten.

“Det er mit indtryk, at de overholder de krav, de skal. Jeg har været der nogle gange efterhånden. Og Kim og Louise Vinther (ejerne red.) er selv meget berørte af situationen, og har også været og besøge mig”, fortæller Kim.

Din Avis har fået lov til at besøge Kim Djernæs Frandsen ved sygesengen – han fortæller gerne om ulykken, der trods alt ikke kostede ham livet.

 

Nu dør jeg!

13 meter oppe i højden – en sikkerhedsmekanismen som stopklods, når der skal rapelles ned igen – men hvad gør man lige, hvis den svigter?

Det var virkeligheden for Kim Djernæs Frandsen lørdag 1. december, da han besøgte Klatreautomaten på Hadsundvej. Han var denne weekend kørt en tur med sin søn Malthe på seks år, for at få nogle oplevelser i weekenden. Malthe er handicappet – han har blandt andet en kromosomfejl, og er glad for gode oplevelser. Kim fik en sms fra en kammerat om, at de kunne tage i Klatreautomaten – så det gjorde far og søn.

Denne dag var det mest børn, der klatrede og Kim besluttede, at det skulle sønnen også. På med sikkerhedsudstyr, der bliver monteret og kontrolleret af Klatreautomatens instruktører og op i højden. Malthe var dog ikke vant til at komme så langt op, så han turde ikke rapelle ned igen. Kim besluttede sig for at kravle op efter ham – iførte sig seler, og da han nu var i gang, kunne han lige så godt tage en klatretur alene.

Han kom helt til toppen, og da han skulle rapelle ned igen, sagde mekanismen en underlig lyd og så gik det stærkt.

“Jeg tænkte bare, da jeg faldt, at nu dør jeg”, fortæller Kim.

Kim og hans bror har regnet ud, at han er faldet med en fart på 50 km/t, når man falder fra en højde på 13 meter og med den vægt han har, vil det svare til at ramme gulvet med et tryk på 80 tons.

“Så jeg føler mig utrolig heldig, at det ikke gik værre”, siger Kim lettet.

Humøret er ellers højt hos den kvæstede mand. Han bakkes op på alle leder og kanter af sine venner, der har sørget for advokatbistand og proteinprodukter i alle afskygninger. Og kammeraten Mogens Skagensten kommer også forbi denne aften Din Avis er på besøg.

“Lægerne har sagt, at jeg skal have masser af protein som i kød – men jeg vælger også at tage produkter, så jeg kan komme mig. Jeg har nogle fantastiske venner, så jeg ikke behøver at tænke på andet end at blive rask”, fortæller Kim.

Også familien derhjemme bliver der sørget godt for, mens Kim ligger på sygehuset. Lige nu da avisen er på besøg ligger han i Randers, mens skal måske allerede dagen efter til Skejby.

“Hvis ikke de kan få det til at hænge sammen, sender de læger fra Skejby herop, så jeg kan blive opereret i hælene”, fortæller han.

Han er nemlig løbet ind i problemet med sterilisationsafdelingens manglende kapacitet i Skejby.

 

Måtte insistere

Da Kim var faldet de 13 meter ned var det første han sagde, om der var nogen, der havde ringet efter en ambulance.

“Og så spurgte jeg – hvor hurtig kom jeg ned?”.

Sønnen var der kammerater, der tog sig af.

“Jeg ved ikke, hvordan han reagerede, men jeg fik at vide, at der var nogen, der havde ringet efter ambulancen – også Kim og Louise (ejerne red.) kom med det samme”.

“De fulgte faktisk med mig til skadestuen – de havde det rigtig skidt med det. Men jeg måtte insistere overfor lægen, der kom til Klatreautomaten, at jeg ville på et spineboard, for det mente han ikke, der var nogen grund til, selvom jeg sagde, at jeg havde svært ved at trække vejret”, fortæller Kim.

Kim havde ikke ondt i ryggen og kunne bevæge ben og arme, så lægen lagde selv to og to sammen men lyttede dog til sidst til Kim og fik ham spændt fast og transporteret til sygehuset i Randers.

“Jeg var jo bange for, at der var brækket noget i ryggen – jeg mener, når man falder 13 meter, skal man så ikke behandles som et traumeoffer?”, spørger Kim.

Hans fødder hævede også voldsomt op, og han måtte have fjernet skoene.

I sygesengen kan Kim stadig godt bevæge sig og løfter både arme, ben og krop for at vise, at han er mobil – dog stadig liggende på ryggen, for benene må han ikke støtte på – og der er også kun gået fem dage siden det dramatiske fald.

 

Hjælp søges

Heller ikke på skadestuen mente de, at der var grund til at røntgenfotografere Kim, da han havde følelse i både arme og ben. Han røg ind og ud af scanninger og røntgen syv gange for til sidst at blive røntgenfotograferet i lænden, der så viste fire brud på lændehvirvlerne.

“Det er så, hvad det er – jeg kigger fremad og ser positivt på det – jeg har en lang genoptræning foran mig, men med en handicappet søn bliver det svært at komme igennem. Det bliver svært for ham at forstå at jeg ikke kan løfte og lege som jeg plejer”.

Familien, der også tæller hustruen Rie på 38 år og datteren Laura på ni år, har barnepige tre-fire gange om ugen af tre timers varighed. Og så er familien lige blevet bevilliget aflastning en gang om ugen. Der er forringede åbningstider i daginstitutionen, når man har et handicappet barn, og det kan være svært for Rie at nå at bringe og hente, og hos Kim kan hun ikke få hjælp de næste seks måneder.

“Malthe er som en to-årig i en seks-årigs krop. Han er svær at putte i en kasse, og kan derfor være vanskelig at håndtere. Derfor bliver det også en opgave at klare hverdagen, når jeg kommer hjem. Men jeg håber da, at kommunen vil hjælpe os med mere hjælp, for jeg kan ikke klare ham alene. Jeg skal jo være sygemeldt, og jeg har endda svært ved at se, hvordan en voksen foruden mig skal kunne håndtere min søn, da han er meget udadreagerende – han er som en tasmansk djævel, der suser omkring på grund af ADHD. Jeg skal jo sidde i kørestol og have benene ud fra kroppen, så der skal være nogen til at tage sig af ham, så jeg kan blive skånet”, siger Kim.

Lige nu er det hans hustru der står alene med sønnen og datteren om morgenen, med alt hvad det indebærer.

“Malthe kræver konstant overvågning af en voksen, så jeg vil appellere til kommunen om mere hjælp, mens jeg sidder i kørestol”, er Kims kommentar.

Lige nu ser han dog positivt på det hele og kan joke med situationen.

“Det tragikomiske er dog også, at jeg her fra sygesengen kan kigge op på Klatreautomaten. Ja jeg kan faktisk også kigge hjem til mig selv”, siger Kim Djernæs Frandsen.

Kim blev i fredags opereret af en af Danmarks dygtigste læger indenfor feltet.

“Det giver mig en vis tryghed og en positiv forventning til fremtiden”, siger Kim.

 

Meldte ud

Klatreautomaten meldte på facebook efter et par dage ud, at stedet er lukket på ubestemt tid, indtil sikkerheden igen er i orden. Sikkerhedsanordningen er sendt tilbage til producenten i England og der skal nu placeres et ansvar. Det har Kim hyret en advokat fra København til – en der er ekspert i traumeulykker.

Ulykken skete 13.45 lørdag 1. december og alle sikringsdevices var netop kommet tilbage fra service hos den danske autoriserede forhandler og Force Technology havde netop været på stedet for at kontrollere faciliteterne lige før ulykken skete.

Klatreautomaten åbnede i november sidste år.