Det har vakt undren, at Venstres viceborgmester, Christian Brøns, i denne uge trak sit kandidatur til kommunalvalget.

Angiveligt på grund af en usund kultur i Randers Kommune.

Den forklaring bliver ikke købt af alle:

– Der er noget, han ikke fortæller, mener spidskandidat for Liberal Alliance i Randers Kommune. Louise Brown.

På lederplads sætter Randers Amtsavis spørgsmålstegn ved forklaringen.

– Der er noget vi ikke ved, mener avisen.

Kommunalforsker Roger Buch, er heller ikke overbevist.

– Måske lokale meningsmålinger, gør at han ikke synes, at fremtiden ser så lys ud, siger Buch til TV2 Østjylland.

Selv ønsker Christian Brøns ikke at kommentere sagen.