Torsdag klokken 23.52 kørte en patrulje til et værtshus i Randers, hvor der var anmeldelser om slagsmål.

Da de ankom til stedet, fandt de flere personer i klammeri med hinanden på gaden.

Betjentene rettede henvendelse til personerne for at mane til ro, men en 39-årig mand blev ved med at udvise voldelig og aggressiv adfærd, da han tog fat i de andre tilstedeværende og til sidst skubbede til betjentene.

Han blev derfor anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden.