Der er 46 punkter på dagsordenen, når Randers Byråd i dag mødes for sidste gang inden sommerferien.

Ligesom i sidste uge mødes politikerne i Thor Lougen på Randers Stadion.

Og her kan de se direkte ud på et af de punkter, der skal behandles.

Nemlig lysanlægget på stadion, som ikke lever op til kravene
til afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen.

Randers FC lejer stadion af Randers Kommune, og forvaltningen indstiller at der gives et rådighedsbeløb på op til 3 millioner kr., og at finansieringen sker som et lån i kommunekassen.

Lånet skal så tilbagebetales over en årrække via en forøgelse af stadionlejen fra Randers FC på 25.000 kr. pr. måned