Victor på halvandet år, der bor en spytklat fra den kommende institution i Munkdrup, er ikke sikker på at få en plads.
AF CECILIE BISGAARD
Michael Lind Christensen og Simone Enevoldsen havde høje – men ikke urealistiske – forventninger, da de flyttede til Munkdrup for at stifte familie. De regnede med, at der ville være indkøbsmuligheder tæt på og et stærkt lokalsamfund. Og så regnede de med, at deres kommende børn kunne blive passet i deres nærområde.
Men sådan gik det ikke. Efter parret flyttede ind i deres nybyggede hus, blev Simone gravid. For halvandet år siden kom Victor til verden, og så begyndte problemerne at melde sig.
»Simone arbejder i Kristrup, og jeg arbejdede i Aarhus. Selvom institutionen i Munkdrup dengang blev rykket frem, så ville den ikke nå at blive færdig, inden Victor skulle starte. Så vi skrev ham op til en vuggestue i Kristrup,« fortæller Michael.
Familien var meget bevidste om, at de ønskede, Victor skulle gå i en vuggestue, hvor der var mulighed for at gå sammen med flere børn end i en dagpleje, og de vægtede samtidig højt, at der var fast personale, så Victor ikke skulle et nyt sted hen, hver gang en eventuel dagplejer blev syg eller skulle på ferie. De ville gerne have stabiliteten, der samtidig betyder længere åbningstider, fordi personalet kan møde forskudt af hinanden.
Hverken Kristrup eller vuggestue
Men sådan skulle det ikke gå.
»Vi fik at vide, at vi godt kunne glemme at få ham i en vuggestue i Kristrup. I stedet blev vi tilbudt en dagpleje – som ikke engang ligger i Kristrup. Vi blev tilbudt en dagpleje i Romalt. Vi ønskede at få Victor passet i vores nærområde, men det kunne ikke lade sig gøre,« siger Michael og fortsætter:
»Det var det eller ingenting. Hvis vi gerne ville køre til Romalt, så havde vi købt en byggegrund der.«
Familien blev faktisk tilbudt to dagplejer nogenlunde samtidig. Den ene åbnede nemlig for sent til, at forældrene ville kunne nå på arbejde, da Simone typisk møder klokken 7. Derfor blev de tilbudt en anden dagpleje, der åbner lidt tidligere, som de sagde ja til. Begge dagplejer ligger i Romalt, så den største forskel er åbningstidspunktet.
Artiklen fortsætter under billedet
Fire stedet på to uger
Selvom indkøringen tog længere tid, end de regnede med, så trives Victor i dagplejen.
»Han er nok den, der mærker det mindst. Men det fylder meget for mig,« siger Victors far.
Han ønskede, at Victor skulle vokse op og knytte bånd med de andre børn i lokalområdet, men det kan han ikke, da de er spredt ud på institutioner og dagplejer i Vorup, Kristrup, Romalt, Assentoft og så videre, fordi den nye institution i Munkdrup stadig er godt et år væk fra at være færdig.
Men det er ikke kun det, der går Michael på. Det er usikkerheden, der følger med at have et barn i en dagpleje. Når dagplejeren bliver syg eller er på ferie, skal Victor i gæstedagpleje. Ifølge Michael sker det ret ofte.
»Jeg synes, vi oplever det meget. Vi bliver meget flyttet rundt. Det lægger et enormt pres på os, når vi skal hente hans ting om morgenen et sted og så køre ham et helt nyt sted hen – ofte i den forkerte retning i forhold til vores arbejde. Vi skal også have hjælp til at hente Victor, hvis gæstedagplejen ligger i den forkerte retning,« siger han og fortsætter:
»Der var et tidspunkt, hvor han skulle have været fire forskellige steder på 14 dage. Der valgte vi selv at tage fri, så det ikke endte med at blive så voldsomt. Så hver mandag morgen er jeg usikker på, hvor han skal hen i den her uge.«
Måtte finde arbejde tættere på
Michael har en datter på 10 år, Isabella, der går i skole på Hobrovejens Skole.
»Det vidste vi godt, da vi flyttede herud. Hun var allerede startet i skole, og vi ville ikke flytte hende, så vi accepterede, at vi måtte køre frem og tilbage. Men vi vidste ikke, at Victor ikke kunne blive passet i vores nærområde. Pladsanvisningen har hverken taget hensyn til vores bopæl eller arbejdsplads,« siger Michael.
Da familien flyttede til Munkdrup, arbejdede han i Aarhus.
»Det passede altid ad helvedes til med to afleveringer og at være på arbejde klokken 8 i Aarhus,« fortæller han.
Til sidst valgte han derfor at skifte arbejde. Han skiftede Aarhus ud med Leca-værket, der ligger på vejen mellem Randers og Hadsten.
»Jeg ville gerne tættere på, så jeg kunne nå hjem, hvis jeg skulle hente. Vi kunne ikke få det til at hænge sammen, hvis jeg havde over en time hjem i trafikken. Vi havde behov for noget mere fleksibelt,« siger han.
Omvej blandt årsager til nyt job
Selvom Michael Lind Christensen har rykket sin arbejdsplads tættere på sit hjem, så bruger han stadig lang tid på at aflevere børnene om morgenen. Specielt fordi Victors dagpleje – eller gæstedagpleje – er en omvej for familien.
»Det er ikke en 10 kilometer lang omvej, men hvis jeg skal aflevere begge børn, så går der 50 minutter, fra jeg sætter mig ind i bilen, til jeg holder ved min arbejdsplads. Til trods for, at der er under syv kilometer derhen. Hvis jeg stadig skulle til Aarhus, kunne jeg nemt lægge en halv eller hel time til hver vej,« siger han.
For at gøre livet lettere for hele familien, håber faren, at den nye daginstitution i Munkdrup bliver klar som lovet. De sidste meldinger lyder på, at Randers Kommune forventer, at man kan tage den i brug fra januar 2024.
Frygter mangel på pladser
Den eneste udfordring er bare, at Michael Lind Christensen og Simone Enevoldsen ikke ved, om der overhovedet kan blive plads i institutionen til Victor. Og det på trods af, at den kombinerede børnehave og vuggestue skal bygges en spytklat fra familiens hus. De kan se over til den tomme byggegrund fra deres have.
Victor skal starte i børnehave foråret 2024 – altså få måneder efter, at man regner med, institutionen er klar til at blive taget i brug. På nuværende tidspunkt kan forældrene ikke få lov til at skrive Victor på venteliste, for den venteliste er slet ikke oprettet endnu.
»Jeg frygter, at der ikke er plads. Jeg er bange for, at det ikke er børn fra lokalområdet, der kommer til at gå der,« siger Michael.
Den nye Munkdrup-institution er nemlig en stor del af løsningen på Randers Kommunes pladsudfordringer. Især til børn mellem nul og to år mangler der daginstitutionspladser – hvilket er hovedårsagen til, at Victor endte hos en dagplejer i Romalt, selvom familien havde ønsket en vuggestue i Kristrup.
Den seneste opgørelse viser, at der i værste fald vil mangle 16 pladser til nul- til toårige allerede til februar, og derfor har man fra kommunens side igangsat en række mindre udvidelser, der skal sikre, at der er pladser nok, indtil den nye institution bliver bygget.
Får ikke-lokale pladserne?
Men på grund af de store pladsproblemer, som der allerede er på kommuneplan nu, frygter Michael og Simone, at det nye dagtilbud lynhurtigt vil blive fyldt op med børn, der er ”til overs” fra andre lokalområder i den sydlige del af Randers Kommune.
»Den nye institution er det bedste alternativ, hvis du ikke kan få en plads i Vorup eller Kristrup, og en af forældrene arbejder i Aarhus,« siger Simone.
Hun fortæller, at hun derfor frygter, at de børn, der bor i de andre lokalområder, når at fylde børnehaven op, inden Victor skal starte.
»Vi vil gerne have et fællesskab med de andre, der bor i Munkdrup, men det er svært, hvis børnene ikke kommer til at gå i samme institution. Det betyder meget, at vi ikke hører til noget sted. Der er ingen samhørighed, og vores børn kommer ikke til at kende hinanden,« supplerer Michael.
