Vejdirektoratet udsætter fristen for at afgive høringssvar til VVM-rapporterne om de mulige udbygninger af E45 Østjyske Motorvej.

Det skyldes tekniske problemer på den Høringsportal, hvor man skal aflevere sine høringssvar.

Portalen fik en teknisk fejl i løbet af weekenden, hvilket betød, at man ikke kunne aflevere sine høringssvar frem mod fristens deadline søndag.

Fristen er derfor forlænget til på fredag den 2. oktober.

De tekniske problemer er nu løst og det er igen muligt at indsende høringssvar via portalen, oplyser Vejdirektoratet.