Gårdejer parat til at slæbe Syddjurs Kommune i retten

»Mit jord er ikke til salg, og det er definitivt. Prisen er underordnet, for jeg vil ikke sælge,« fastslår gårdejer Laurits Hougaard, der ellers er meget stærk fortaler for, at der opføres et biogasanlæg i Nimtofte området, men det skal ikke være på hans landbrugsarealer.

»Jeg støtter fuldt ud Brdr. Thorsens ønske om at måtte placere et biogasanlæg i tilknytning til deres nuværende lille gårdanlæg på Østenfjeldvej 9, og jeg har svært ved at se, hvorfor et flertal i Byrådet i Syddjurs ikke i det mindste får muligheden afprøvet i den høringsproces som nu skal foregå.«

Området vest for Kolstrup og nord for Hovedvejen (Rute 16), der er tale om, er på godt 25 hektar inklusive en mindre skov.

Det hedder ’Placering 4’ i Syddjurs Kommunes terminologi.

Hveden står skarpt i øjeblikket på de 25 hektar.

Man kommer til området fra sydsiden ved at køre ad Battrupholtvej (omfartsvejen forbi Djurs Sommerland). Hvor denne møder Hovedvejen drejes til højre, og cirka en kilometer længere fremme drejer man til venstre ad den smalle Kolstrupvej. Når denne kort efter deler sig i to, kører man i retning Fjellerup. Kort efter fører en grusvej til venstre ind til det påtænkte areal, som ligger lige foran en åben halmlade ejet af Laurits Hougaard og med Ramten Skov bag til smukt ude i horisonten.

Ramten Skov er såkaldt fredsskov og den ejes, ifølge Laurits Hougaard, af en kvinde med bopæl i Odense, Anne Marie Torpe, og hendes fætter Lars Erik Hansen. Skoven markerer kommunegrænsen Norddjurs - Syddjurs. Ramten Skov er ca. 100 hektar domineret af nåletræ men med betydelige indslag af løv.

»Hun er stærk modstander af at placere et biogasanlæg tæt på Ramten Skov, ved jeg.«

En tidlig onsdag morgen før 08.00 efter et kort spjæt regn ligger markerne i de smukkeste omgivelser med natur og skov.

»Jeg har skrevet til hver enkelt byrådsmedlem i Syddjurs, at vi er for et biogasanlæg og har deltaget i de møder, der har været, men vi vil ikke sælge landbrugsjord som giver et godt afkast. Vi vil bekæmpe ethvert forsøg på ekspropriation med alle til rådighed stående midler,« understreger Laurits Hougaard.

»Jeg synes, man ser stort på de landbrugsmæssige værdier. Selv om vi sikkert kan få noget nyt jord i stedet, så ligger det her areal perfekt for os, fordi det er placeret tæt på vores lade, der er vandingsanlæg, og jorden ligger i tilknytning til vores øvrige arealer. Vi har tingene samlet. Det vil vi da ikke give køb på.«

Kun en række Venstre folk i Byrådet har svaret tilbage, ifølge Laurits Hougaard. Venstre i Syddjurs er stærk tilhænger af ’Placering 1’, den af investor ønskede på Østenfjeldvej 9, som det eneste parti i Syddjurs Byråd.

Laurits Hougaard er selv mangeårigt medlem af Venstre Norddjurs og lige nu formand partiets lokalafdeling i Nørre Djurs.

Noget chokeret

Laurits Hougaard driver sammen sin søn Jacob Hougaard familiegården Mørkholt I/S, mens de sammenlagt ejer 400 ha jord og har 8 ½ i forpagtning fordelt med en ejerandel til hver.

De har løbende opkøbt en række andre ejendomme og huse i området.

Makkerparret har ingen dyr længere. På arealerne dyrker de hvede, havre, byg og frøgræs.

Ejendommen har været i familiens eje i snart 75 år. Laurits Hougaards far købte bedriften med et beskedent antal husdyr og 38 hektar jord.

»Vi havde overhovet intet hørt om, at vores arealer var i spil. Det gik først op for os, da Syddjurs Kommunes planchef Henrik Bernberg dagen inden mødet i Erhvervs- og planudvalget 7. juni ringede og fortalte, at et areal tilhørende os var blevet screenet positivt i forhold til, at der her kunne opføres et biogasanlæg. Han forklarede, at området ville være det bedst egnede,« fortæller Laurits Hougaard.

»Bernberg var bestemt ordentlig og redelig, men vi blev da noget chokerede over at få den besked uden overhovedet at have anet noget på forhånd. Vi har ikke set, at folk fra hverken Syddjurs Kommune eller fra NIRAS (har udarbejdet ’Planlægning for biogasanlæg. Lokaliseringsanalyser, maj 2025’, efter aftale med Syddjurs Kommune, red.) herude, og det undrer os. Gad vide om de overhovedet har været her,« funderer Laurits Hougaard.

Han havde selvfølgelig foretrukket, at repræsentanter fra både Syddjurs Kommune og NIRAS havde været forbi, så man kunne have taget en snak.

»Det er ikke rimeligt, at en lodsejer, der har betalt sin jord og betaler ejendomsskat, skal behandles sådan. Det er ikke fair efter mine begreber.«

Skyder sig selv i foden

Den mangeårige landmand klandrer Syddjurs politikerne for at skyde sig selv i foden ved helt at udelukke Østenfjeldvej 9 som placering på forhånd.

»Hvis vi snakker kørsler til og fra anlægget hver dag, så er Østenfjeldvej 9 nærmest ideel, fordi man fra Hovedvejen kan køre via Thorsens Vej og fra syd fra Battrupholtvej direkte ind på Østenfjeldvej. Placeringen herude ved os, er håbløs trafikmæssigt. For det første bliver der dagligt kørsler forbi Djurs Sommerlands hovedindgang, og i højsæsonen vil det medføre kaos. For det andet skal der investeres meget i vejanlæg, jeg tør ikke gætte på, hvor meget det vil koste.«

- Politikere (Ole Sønderskov Hansen og Jan Fischer, begge Socialdemokratiet) har foreslået, at man regulerer trafikken til og fra et anlæg vest for Kolstrup ved at fastsætte tidspunkter på dagen, hvor der må køres?

»Det er sådan en typisk skrivebordssnak, som intet hold har i virkeligheden. Man kan selvfølgelig ikke afskære en virksomhed fra at fungere på udvalgte tidspunkter. Har man forestillet sig, at leverancerne af biomasse skal foregå uden for normal arbejdstid,« spørger Laurits Hougaard.

- Du må have respekt for, at kritikerne af placeringen på Østenfjeldvej 9 henviser til turismen, herunder ’Hjertet af Djursland’ og hensynet til Djurs Sommerland. Hvis uheldet er ude en dag, hvor der er 20.000 gæster i ferieparken, og der breder sig en stank af gylle, så har det meget store omkostninger?

»Jeg har kæmpestor respekt for direktør Henrik B. Nielsen og Djurs Sommerland, og hvad de har udrettet gennem mange år, men lige her forstår jeg dem ikke. Hvis uheldet skulle være ude, er det da ligegyldigt, om biogasanlægget ligger på Østenfjeldvej 9 eller ude hos os, for så vil det kunne lugtes i Djurs Sommerland, uanset hvor udsivningen kommer fra.«

- Du har tillid til, at nutidens teknologi er på et så højt niveau, at vi intet har at frygte i forhold til lugtgener?

»Da Storebæltsbroen blev bygget, havde nogle ingeniører inden da siddet og regnet på mulige konsekvenser, før de anbefalede byggeriet. Det samme med et moderne biogasanlæg, hvor der sket så meget teknologisk, siden de første anlæg blev opført. Efter min mening er diskussionen foregået med følelserne som argument og ikke på fakta. Tilliden til professionelle mennesker er der tilsyneladende ikke.«

Forholdet til Thorsen

Det er allerede blevet nævnt på de indre linjer, at familien Hougaard og familien Thorsen er pot og pande.

Underforstået, at Laurits Hougaards negative holdninger til et biogasanlæg på sin jord skyldes venskabet med familien Thorsen.

»Det er korrekt, at vi har kendt hinanden i 50 år og kommer privat sammen. Min søn Jakob er udlært mekaniker hos Thorsen. Men hvis folk vil kæde det sammen med, at vi har den holdning, vi har, så må de gøre det. I hverdagen er vi professionelle erhvervsdrivende, som driver hver vores virksomhed. Det er sådan, det er.«

Laurits Hougaard troede et kort øjeblik efter, at han havde fået den omtalte besked fra Syddjurs Kommunes planchef, at det var Brdr. Thorsen som havde været ude og pege på ’Placering 4’, fordi firmaet i desparation over, at Østenfjeldvej 9 så ud til at blive forbigået, var tvunget til at tænke i alternativer.

»Kan det være dem, der står bag, tænkte jeg kort, men ret hurtigt gik den rette sammenhæng op for mig.«

- Mørkholt I/S skal levere til et kommende biogasanlæg?

»Ja, det skal vi. Vi er blandt dem, der har meldt ind til Leverandørforeningen, at vi leverer halm plus, at vi er klar til at aftage gylle.«

Ekspropriation muligt?

Hvis resultatet af den forestående høringsproces bliver, at embedsværket hos kommmunen fastholder anbefalingen af ’Placering 4’, bliver temaet om ekspropriation af de omtalte hektar er en mulighed rent juridisk?

Ekspropriation betyder tvungen afgivelse af ejendomsret til sin ejendom eller til en del af ejendommen.

De almindelige betingelser står i Grundlovens § 73, hvoraf det bl.a. fremgår, at »Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning«.

For at kunne ekspropriere er det altså en forudsætning, at projektet gennemføres af hensyn til almenvellet, jf. Grundlovens § 73.

Lodsejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning.

Det er den uvildige Ekspropriationskommission, en uafhængig instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget, der afgør om en ejendom skal eksproprieres og erstatningens størrelse.

Afgørende bliver diskussionen om den grundlæggende betingelse for at ekspropriere jf. grundlovens § 73 er opfyldt, nemlig om ekspropriationen er nødvendig for at tilgodese almene interesser.

Hvis et byggeri - for eksempel et vejbyggeri - er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet.

Lodsejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning. Det er lige ud ad landevejen.

I det aktuelle tilfælde er der tale om et kommercielt projekt, opførelsen og senere driften af et biogasanlæg.

Som udgangspunkt er der tale om ekspropriation til fordel for private interesser.

Laurits Hougaard har ikke selv taget til en advokat endnu, men har han haft samtaler med forskellige fagfolk.

»Jeg vil vente og se, hvad der der kommer ud af høringen. De mennesker, som jeg snakket med og som har erfaring med ekspropriation har fortalt mig, at ekspropriation ikke er en mulighed.«

»De har forklaret mig, at et biogasanlæg for det første er et kommercielt projekt, og for det andet er det ikke stedbunden. Det kan placeres flere steder, og ikke som en cykelsti et bestemt sted for at opfylde det ønskede formål.«