Geologisk rapport slår fast, at det var deponeringen af jord og ikke en naturbegivenhed, der fik jorden til at skride for Nordic Waste i Ølst.

“Det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet, og jordskreddet kan ikke betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter,” sådan lyder konklusionen fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, red.)

Det er netop kommet frem i den rapport, som GEUS har udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Dermed kan man med stor sandsynlighed kalde udsagnet fra den primære ejer af Nordic Waste for bullshit.

»Vi har siden december haft en frygt for, at vi ikke kendte det fulde omfang af disse naturkræfter, hvilket desværre skulle vise sig at være korrekt. At det nu ender med en konkursbegæring i Nordic Waste, er en meget ubehagelig men desværre uomgængelig beslutning, som vi alle havde ønsket kunne være undgået. Men der er ikke andre udveje,« har Torben Østergaard-Nielsen, bestyrelsesformand og medejer af USTC og hovedaktionær i Nordic Waste, tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Nordic Wastes ejere er spurgt om deres reaktion, men er ikke vendt tilbage.

Nu er det slået fast, at jordskreddet ikke skyldes naturlige hændelser. Det er menneskeskabt.

Ifølge GEUS skyldes det følgende:

At jordskredaktiviteten indtil i hvert fald foråret 2023 udelukkende skete i området for den deponerede jord, uden at der var samtidig øget skredaktivitet i det omkringliggende terræn.
At deponeringen af jord i sig selv og dets fortsatte udbygning – sammen med lergravens fysiske egenskaber og morfologi – er hovedårsag til skredaktiviteten, fordi jorden er deponeret på en impermeabel hældende lerflade.
At jordskredsaktiviteten i den deponerede jord begyndte i 2021 og var meget fremskreden allerede i foråret 2023. Jordskreddet udviklede sig også i tørre år (2021 og 2022), hvilket indikerer, at det ikke er betinget af ekstremnedbør. Det våde år i 2023 har dog højst sandsynligt accelereret bevægelsen.


Konklusionerne er bygget på følgende observationer:

I løbet af 2021 opstår de første tegn på jordskredsaktivitet i den deponerede jord. Det ses i data i form af sprækkedannelse i den øvre vestlige del af den deponerede jord samt terrænbevægelser målt på bygninger og opløft af det anlagte bassin.
I 2022 ses fortsatte tegn på jordskredsaktivitet med bl.a. sprækkedannelser i den øvre del af jordskreddet.  
I foråret 2023 ses ud fra fotos en betydelig jordskredsaktivitet i form af tydelige skredstrukturer i den deponerede jord samt påvirkning af området neden for skredtåen, hvilket blandt andet fører til ødelæggelse af en bygning. Jordskreddets areal er på dette tidspunkt ca. 90.000 m2.
I årene op til 2023 ses en høj og stigende mængde overfladevand i deponiet, hvilket tyder på, at vandmætning af den deponerede jord kan have været en medvirkende årsag til udviklingen af jordskreddet.
Den øgede nedbør i 2023 har bidraget til vandmætningen af den deponerede jord, men det bemærkes, at jorden i årene før 2023 også var meget våd trods 2021 og 2022 var relativt tørre.